Afstemning

Skal du på golfrejse i løbet af vinteren?

votes: 5

80%
80 %  JA  4 votes

20%
20 %  NEJ   1 vote

 

Kalender

Oktober - 2019
S M T O T F L
  01 02 03 04 05
06 07 08 09 10 11 12
13 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31  
Forside / Nyheder / 

Nyheder

Mens Thorbjørn Olesen spillede i tøj fra Galvin Green optrådte han ofte i tartan-mønstrede bukser. Ian Poulter har fået registreret ikke færre end fire forskellige tartans til sine kollektioner. Sækkepibe og kilt hører sammen. Ved sidste års Carnoustie Country Classic blev deltagerne modtaget i Royal Montrose Golf Club af piper Malcolm Hannah iført kilt i Ancient MacCrae-tartan. Katalogerne til den nye sæson viser tartans i flere firmaers kollektioner. Her Nike, der har registreret to tartans til deres Tartan-kollektion. (Foto: Golfstore) På Jeremiah Davison’s maleri fra omkring 1750 ses to drenge i en blanding af hele tre forskellige versioner af MacDonald’s tartan. Ved at købe en jordlod i Skotland gennem highlandtitles.com blivefr også danskere berettiget til at bære Highland Titles tartan. Tartans bruges ofte som en slags uniform for en gruppe, og møder man den tartan, som gruppen til venstre i billeder bærer, så kommer de enten fra Clan Malcolm eller fra Gentlemen Golfers' Whisky Association i Østjylland.

Tartans

20.09.2013

Næppe ret meget er så skotsk som golf, whisky, sækkepiber og den tartan-mønstrede kilt. Og nu har de skotske tartans og disses lange historie atter fundet sammen på golfbanerne. Nogle elsker dem, andre hader de spraglede terner

Næppe ret meget kan skille vandene så markant, som når Thorbjørn Olesen eller Ian Poulter stiller op til de store turneringer iført skotskternede bukser. Det kunne også være nordirske Darren Clarke, der også jævnligt vælger bukser i et tartan-mønster.

Diskussionen kan vel kun blive voldsommere, når amerikanske John Daly møder op i stormønstrede bukser fra Loudmouth.

Nogle synes, at de spraglede bukser er vildt smarte og med til at sætte lidt liv i den ellers ofte meget traditionsbundne sport, når de stærke farver lyser op blandt spillerne.

Andre finder dem knap så spændende, og enkelte finder ligefrem disse bukser – og plus-fours, der også vinder frem - direkte frastødende.

I en tråd i et dansk debatforum kunne man for nylig læse følgende – muligvis ironiske – kommentar: ”… glæder mig til den dag hvor dresscode forbyder ternede bukser og Payne-Stewart-look.”

(Payne Stewart var en amerikansk topspiller, vinder af tre majors og 11 sejre på PGA-touren, før han omkom i et flystyrt i 1999. Han spillede altid i plus-fours, red.).

Men uanset den modvilje, der kan være blandt danske golfspillere, så er det uomtvisteligt, at de farvestrålende bukser er på mode – igen.

Skulle nogen være i tvivl, så kig i de kataloger, der er udsendt i forbindelse med årets sæsonstart.

Det er i øvrigt en mode, der kommer og går, ganske som alt andet, der er moderelateret.

I 1970’erne begyndte en række af de bedste amerikanske spillere at spille i bukser med skotske tartanmønstre. I løbet af et par år havde denne mode også bredt sig over Europa som en steppebrand.

”Pudsigt nok er det det danske sy-udtryk, at ”kilte”, der har givet kilten sit skotske navn”

Prop i lerkrukke

Mens nogle af mønstrene i Loudmouth-bukserne muligvis kan føres tilbage til Harlekin, så kan de skotske tartans føres tilbage til det tredje århundrede efter Kristi fødsel.

Den ældste kendte tartan – vævet i tern – er fundet ved Falkirk i det sydlige Skotland, hvor det var stoppet ned i en lerkrukke med sølvmønter som prop.

Denne Falkirk-tartan bestod af to farver, hvid og brun.

Siden er stort set hele farve-spektret kommet med i det forskellige tartans, der meget forenklet fortalt består at terner, der er vævet vinkelret på hinanden i som regel symmetriske eller – men sjældnere – asymmetriske mønstre.

Ganske som man automatisk forbinder Skotland med golf, whisky og sækkepiber, så kan man næppe heller tænke på dette land og tartans uden også at tænke på kilte.

Den oprindelige kilt var egentlig bare en stor plaid, som krigerne i højlandet viklede om sig på en sindrig måde, så de stadig havde en arm fri til sværdet.

Den kendte skotske kilt er langt senere.

Pudsigt nok er det det danske sy-udtryk, at ”kilte”, der betyder at lave en række store læg, der har givet kilten sit skotske navn.

Og de forskellige tartans opstod ofte ud fra hvad garn, den lokal væver kunne lide eller havde til rådighed. Derfor har de forskellige tartans oprindeligt været knyttet til distrikter og først senere til familierne – eller klanerne, som disse kaldes i Skotland. Her skal det dog nævnes, at klaner og distrikter ofte var nært forbundne.

Men et egentlig system i klanernes tartans skal man helt op i slutningen af det 18. århundrede for at finde.

Og først herefter begyndte man, hvis man var kender, at kunne stedfæste klaner eller distrikter ud fra den tartan en person bar. Det blev efterhånden en slags uniform.

I en periode var hele tartan-systemet ved at stoppe, da højlænderne efter at have tabt slaget ved Culloden i 1746 fik forbud mod at bruge den højlandske klædedragt, fordi tartans blev forbundet med krigere.

At de skotske tartans atter kom til ære og værdighed i begyndelsen af 1800-tallet, skyldes ikke mindst forfatteren Sir Walter Scott, som de fleste kender for romanen Ivanhoe, der kæmpede får det, der siden blev den skotske nationaldragt.

Det officielle ”blå stempel” fik højlændernes dragt, da den engelske konge George IV i 1822 besøgte Skotland og var iført kilt. Indtil da var det primært de militære regimenter, der havde holdt liv i deres tartans.

”Ian Poulter har registreret ikke færre end fire forskellige tartans til sine kollektioner”

Golfbukser er ”trews”

Det evige spørgsmål om, hvad skotter har under kilten kan ikke besvares entydigt. Men tidligere var der ved de højlandsregimenter i hæren, hvor kilten indgik i uniformen, forbud mod at bære underbukser, for som det hed: ”Det er en kilt ikke en nederdel..!”

De tartan-mønstrede bukser har deres egen historie, og myten om, at højlænderne brugte kilt og lavlænderne tartan-bukser, kan vi godt skyde ned.

Bukserne – eller trews, som er den korrekte betegnelse, der senere er blevet til trousers – kommer også fra klanerne i højlandet. Når højlænderne besøgte lavlandet, valgte de ofte at bruge trews i stedet for kilt, og det er formentlig derfra myten om lavlænderne stammer.

Og så brugte de trews, når vejret var for dårligt til kilt.

Nogle brugte trews, der kun gik til lige under knæet, og derunder strømper, der ligeledes var vævet i klanens tartan.

Det er disse trews, man den dag i dag kan møde på golfbanerne som plus-fours.

Først i nyere tid er man begyndt at få styr på de mange skotske tartans, og alene af de tartans, der i dag er registreret i The Scottish register of Tartans taler man om tusinder af tartans – og så er der alle de tartans, der ikke er registreret.

Og der kommer stadig nye til.

Poulter og Montgomerie

Udover klaner, regimenter og distrikter, så er det i dag også klubber, virksomheder og mange andre, der får registreret deres egen tartan. Der findes næppe et skotsk whisky-mærke med respekt for sig selv, der ikke har egen tartan.

En tartan er igen blevet en slags uniform, der viser et fællesskab med skotske relationer.

Med den øgede popularitet for tartans i golfsporten er der selvfølgelig også en række tartans, der er registreret her. En af de nyeste aktører i golfbeklædning, Nike Golf, har valgt at holde denne tradition i hævd og har fået registreret hele to tartans. Nikes spillere vil i år på såvel Wentworth som i Dubai alle spille i Tartan-kollektionen.

Ian Poulter har registreret ikke færre end fire forskellige tartans til sine kollektioner.

I registret støder man også på navne som Ogilvie, Laird, Campbell og – naturligvis – Montgomerie. Colin Montgomerie er tilmed registreret med egen tartan.

Galvin Greens meget populære tartan-ternede bukser, som bl.a. Thorbjørn Olesen har båret, er derimod ikke registreret.

I Skotland og blandt skotter er der stor respekt omkring de forskelige tartans, og man går ikke med en tartan, man ikke er berettiget til at bære gennem familie, distrikt, klub eller andet. Der kan ligefrem være restriktioner, der gør, at bestemte tartans ikke kan købes af hvem-som-helst.

Det er ikke på nogen måde strafbart at bære en ”forkert” tartan, men der er ikke mange grænser for de misbilligende blikke, man må modtage.

FAKTABOKS

Første kendte tartan: Falkirk fra det 3. århundrede e.Kr.

Der bruges 8-9 yards uldent stof til en kilt

Til mere dagligdags kilte bruges der ”kun” ca. 5 yards.

Der findes flere tusinde forskellige tartans

The Scottish register of Tartans: www.tartanregister.gov.uk



comments powered by Disqus