Afstemning

Skal du på golfrejse i løbet af vinteren?

votes: 5

80%
80 %  JA  4 votes

20%
20 %  NEJ   1 vote

 

Kalender

August - 2020
S M T O T F L
  01
02 04 05 06 07 08
09 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31  
Forside / Mental træning
1. Anders Dahl Christiansen lærer dig at nå dine mål gennem delmålene.

Mentalcoaching

19.09.2013

Vores hjerner forsøger altid at finde svar på de spørgsmål, vi stiller os selv. Stil de rigtige spørgsmål og god fornøjelse på din rejse.

Sydøstasien, år 1831:

Yogi Ramanen var en sand mester i bueskydningens kunst. En morgen havde Ramanen inviteret sin foretrukne discipel med ud i skoven for at vise sin dygtighed. Disciplen havde set dette mere end hundrede gange før, men alligevel fulgte han sin lærer. Måske var dagen i dag anderledes?

De gik ind i skoven ved siden af klosteret, og da de havde nået et storslået egetræ, tog Ramanen en smuk rose frem, han havde gemt i sin krave og lagde den på en af egetræets kviste.

Han åbnede sin taske og tog tre objekter frem: Hans flotte bue lavet af ædle træsorter, en pil og et hvidt lommetørklæde broderet med syrener.

Ramanen positionerede sig selv et hundrede skridt fra stedet, hvor han havde lagt blomsten. Vendt mod sit mål, spurgte han disciplen, om ikke han kunne gøre ham blind ved at binde det broderede lommetørklæde for hans øjne. Disciplen gjorde, som hans lærer ønskede.

Ramanen spurgte ham: ”Hvor ofte har du set mig praktisere denne ædle og ældgamle bueskydningens kunst?

”Hver dag", svarede hans discipel. "Og du har altid ramt dit mål helt præcist, selvom du plejer at stå tre hundrede skridt væk. "

Med sine øjne dækkede af tørklædet, placerede Yogi Ramanen nu sine fødder solidt på jorden, trak elegant buestrengen tilbage og tog sigte på rosen, han havde placeret på en kvist på egetræet.

Han slap buestrengen og pilen fløjtede gennem luften, men den ramte ikke engang træet, og Ramanen havde skudt forbi rosen med en nærmest pinlig margin.

"Ramte jeg?”, spurgte Ramanen og fjernede tørklædet fra sine øjne.

"Nej, du missede fuldstændigt og var ikke en gang i nærheden af at ramme træet," svarede disciplen. "Jeg troede, du skulle til at vise mig noget om tankens kraft og din evne til at udføre magi."

"Jeg har lige lært dig den vigtigste lektie om tankens kraft," svarede Ramanen. ”Når du vil have noget, skal du koncentrere alt dit fokus på dit mål, du skal kunne se det for dig konstant, da ingen nogensinde vil nå et mål, der er usynligt for deres ubevidste sind”.

Historien er af Paul Coelho, og hos www.trainyourbrain.dk er vi overbeviste om, at de vise ord kan betyde forskellen på at få et spændende og indholdsrigt liv og et middelmådigt liv eller en spændende golfkarriere eller en middelmådig golfkarrie.

For at kunne udføre store opgaver og nå nogle større mål, skal vi, for det første, kunne se os selv/forestille os, at vi kan nå de store mål, det nye hcp. eller en specifik turneringssejr.

Med vores bevidste sind skal vi, så ofte det overhovedet kan lade sig gøre, forestille os følelsen af at have opnået vores mål. Det er vores følelser vi tager ”action” på og ”billedet” samt følelsen af at have opnået sit mål, skal konstant flyttes fra vores bevidste sind og ned i det ubevidste sind, så vores underbevidsthed med tiden føler sig overbevist om, at vi kan nå det store mål.

”Dine mellemmål skal virke som benzin på dit motivationsbål”

Michelangelo sagde en gang: ”The greatest danger for most of us lies not in setting our goals too high and miss them but in setting our goals to low and reach them”!

Vi tror på, at du skal kunne tænke stort for at kunne udføre noget stort og kan de store tanker så blive for store??

Hvis man gennem flere år har forsøgt at holde fokus på det gigantiske mål, og dagligt har set sig selv have opnået målet samt forestillet sig følelsen af at have nået dette mål, mens man stadig er lysår fra at have opnået sit mål – så kan dette kan i sidste ende være demotiverende. Men hold fast i målet, sæt dig selv det første mellemmål….. Mellemmålene, de lidt mindre mål på vejen, skal virke som ”benzin på dit motivationsbål”, så du hele tiden føler, det går fremad på din rejse.

Moralerne bag historien er selvfølgelig, at du skal kunne se det store mål og dine mellemmål foran dig. Det er ekstremt vigtigt at holde fokus og hele tiden på din indre skærm at fastholde et yderst detaljeret billede af, hvad du gerne vil opnå. At kunne ”se” dit/dine mål helt klart, (skriv det meget gerne ned) giver dig en meget større mulighed for at nå det/dem.

Holder man hele tiden et mål ”synligt” og sætter billeder på ”sin indre skærm” af målet, så påvirker det vores underbevidsthed, der er vores kraftcenter. Det er vigtigt at sætte disse mål og hos ”Train Your Brain” går vi ekstremt meget op i, at du også opnår dine mål!

De fleste er uvidende om, at det er et system, der sætter et mål og et andet, der sørger for, at vi opnår dette mål. Forskellen på disse to systemer kan du lære meget mere om i foredragene ”Train Your Brain for Sports Success – a new way of Creating Winners” eller ”Train Your Brain for Business Success – a new way of Creating Leaders”.

H.C. Andersens citat, ”At leve er at rejse” giver rigtig meget mening i forhold til målsætninger og det at nå sine mål. Rejsen mod det ultimative mål, er en rejse, der skal nydes, og når man opnår sine mellemmål på vejen, giver det oplevelsen af at leve, at udvikle sig og at man har potentiale til meget mere, end man måske har vist hidtil i sin golfkarriere eller i sit liv.

FAKTABOKS

ANDERS DAHL CHRISTIANSEN:

Cheftræner i Hørsholm Golf og

landstræner i landsholdets mest succesfulde sæson nogensinde.

Eksklusive rejser samt oplevelser og træning med hans Junior Elite Akademi:

Elite Golf Track– er du den næste stjerne?

Løbende tilmelding.

Firma medlemskab i Hørsholm:

Billige muligheder…

Train Your Brain-foredrag?

Gratis bestseller bog om succes på

www.trainyourbrain.dk

Info om ovenstående på academy(at)hoersholm-golf.dk



comments powered by Disqus