Afstemning

Skal du på golfrejse i løbet af vinteren?

votes: 5

80%
80 %  JA  4 votes

20%
20 %  NEJ   1 vote

 

Kalender

August - 2020
S M T O T F L
  01
02 04 05 06 07 08
09 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31  
Forside / Mental træning

Golfhumor

19.09.2013

Golfjournalisten John Kreiner har skrevet en munter bog med en række af golfsportens vandrehistorier

Mere end nogen anden sportsgren – eller spil som træner Leif Nyholm ynder at kalde det – appellerer golf til humoren og dermed også alle de gode historier, der bliver fortalt undervejs på en runde. Eller måske snarere på 19. hul over fadbamsen.

Det er netop den afslappede atmosfære med masser af sjove episoder og gode historier, der har gjort golf til et populært spil world wide.

Derfor er det også både relevant og glædeligt, at den rutinerede golfskribent, John Kreiner, nu har samlet en stor stak golfhistorier i denne bog, hvis indhold kan gøre en grå regnvejrsdag til en sjov golfdag.

John Kreiner har sikkert – som alle vi andre – prøvet at skulle genfortælle en sjov historie, hvorefter pointen pludselig forsvandt i hukommelsen. Derfor har han gennem årene skrevet historierne ned og samlet dem i denne bog, hvor de er delt op i kategorier.

Desuden indeholder bogen en fyldig ordforklaring specielt beregnet på mindre golfkyndige.

Smagsprøver

Her en smagsprøve:

-Denne gang tror jeg, at Jan har forladt mig for evigt.

-Men søde Kirsten, hvorfor skulle han dog det? Han har jo forladt dig fire-fem gange før og er kommet tilbage hver gang.

-Ja, men denne gang har han taget sine golfkøller med!

Og her er så en af de historier, der ikke kom med i bogen:

Kreiner og Keeper var i gang med at putte på 18. green, da en rustvogn triller forbi på vejen uden for. Kreiner stopper op midt i et putt og tager andægtigt hatten i hånden, indtil rustvognen har passeret.

-Var det én, du kendte, spørger Keeper.

-Kendte og kendte. Vi levede vel sammen i godt 50 år...

FAKTABOKS

GOLF – på en regnvejrsdag.

Golfhumor fra hele verden.

Samlet af John Kreiner.

Mussmann Forlag

205 sider, 99,95 kr.



comments powered by Disqus