Afstemning

Skal du på golfrejse i løbet af vinteren?

votes: 5

80%
80 %  JA  4 votes

20%
20 %  NEJ   1 vote

 

Kalender

Januar - 2020
S M T O T F L
  01 02 03 04
05 06 07 08 09 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  
Forside / Banebesøg
Klubhuset rummer bl.a. restaurant »Fasaneriet,« der ombygges og får nye forpagtere.

Danmarks bedste

18.09.2013

Ledreborg-banen er bygget, så den kan spilles i fuld udstrækning, når vinteren ikke byder på frost eller sne

18 hullers-banen i Ledreborg Palace Golf ved Lejre har været noget særligt, siden den i 2007 blev åbnet som den eneste i Danmark, der er designet af den engelske legende Sir Nick Faldo. Her er tale om en lang, svær og åben bane, der sammenlignes den berømte skotske linksbane, Gleaneagles, og sværhedsgraden betyder, at folk enten elsker eller had den.

Men om vinteren elsker elsker de fleste faktisk Ledreborg-banen, fordi den som én af de få på Sjælland ikke opererer med spillemæssige restriktioner overhovedet. Det vil sige, at man spiller efter sommerkonditioner - fra de normale teesteder, uden lejeforbedring på fairway og på sommergreens. Greenkeeperstaben passer simpelthen banen på sommermanér - bortset fra, at græsset gror minimalt i vinterhalvåret og derfor ikke kræver jævnlig klipning.

- Vi er specielt stolte af vores gode sommergreens om vinteren, hvor greenkeeperne ofte tromler greens jævne og hurtige, så de i forhold til årstiden må kandidere til at være Danmarks bedste - ligesom vores teesteder og greens, lyder det fra golfmanager Peter Bjulf Gindrup. I den første weekend i januar oplevede han derfor, at der var over 100 mennesker på banen, heraf en fjerdedel greenfeegæster.

I Nick Faldos hjemland har man i mange året lavet golfbaner på en sådan måde, at de er spilbare i våde og forholdsvis kolde vintre, og efter samme principper er Ledreborg etableret - med masser af spillere til følge på banen i vintertiden, medmindre den er ramt af frost eller sne. På klubbens hjemmeside opdateres dagligt, hvornår banen er åben eller lukket. Klubbens 9 hullers par 3-bane holdes også ved lige i vinterhalvåret, og her er det i øvrigt muligt at spille pay & play-golf - altså uden at være medlem af en golfklub.

»Greenkeeperne tromler ofte greens jævne og hurtige«

MELLEMRUBRIK:

Mere rolig fremtid

Efter økonomiske tumulter med konkurs i først Ledreborg Palace Golf A/S og siden driftselskabet Proark Golf Plus overtager Ledreborg Palace Golf Club driften af golfanlægget pr. 1. februar, og dét betyder, at klubben forventer en mere rolig fremtid i samarbejde med Ledreborg Gods, der har ejet golfbanen siden konkursen i Ledreborg Palace Golf A/S i 2009.

- Vi har selvfølgelig mistet nogle Proark-medlemmer, siden Proark Golf Plus gik konkurs i efteråret 2012, men i løbet af det kommende forår regner med at tegne de 75 til 100 medlemmer, vi behøver, for at økonomien hænger sammen, siger Peter Bjulf Gindrup, der først og fremmest bygger sin optimisme på, at nye medlemmer ikke skal betale indskud, og at Ledreborg - også i sommertiden - hører til Danmarks bedste baner, der tiltrækker mellem 3000 og 4000 greenfeegæster. Banen skal i øvrigt i en weekend sidst på sæsonen være vært for Elitedivisionens slutspil, hvor årets danske mesterhold for både damer og herrer findes.

I øjeblikket har golfklubben »kun« 730 medlemmer og lider dermed ikke pladsproblemer i det daglige.

Til nyhederne i 2012 hører, at forpagterparret i Fredensborg Golfklub, Denise Ravmnkilde Wick og Bo Forsberg til marts også overtager restaurant »Fasaneriet« i Ledreborg Palace Golf. Restauranten ombygges i øjeblikket.


FAKTABOKS

Faktabox:

Ledreborg Palace Golf Club

Skottehusvej 10

4320 Lejre

Tlf. 46461630

E-mail: reception(at)ledreborgpalacegolf.dk

Greenfee:

18 huller: 300 kr.



comments powered by Disqus