Afstemning

Skal du på golfrejse i løbet af vinteren?

votes: 5

80%
80 %  JA  4 votes

20%
20 %  NEJ   1 vote

 

Kalender

April - 2024
S M T O T F L
  01 02 03 04 05 06
07 08 09 10 11 12 13
14 15 16 17 18 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30  
Forside / Andet
1. Martin Meldgaard Pedersen og Søren Moth Pedersen præsenterer CleanKeeper under EM i Silkeborg 2. Solcellemodellen af CleanKeeper kan placeres på alle teesteder. 3. CleanKeeper-modellen er også optimalt placeret på driving range 4. Buggy-modellen af CleanKeeper er lige ved hånden. 5. Mange klubber ser formentlig en god mulighed for at lade en sponsor betale for en CleanKeeper-mode

CleanKeeper

17.09.2013

Nyt produkt kan blive en populær feature for både golfbaner og private

Tid og sted var velvalgt, da to jyske initiativtagere valgte at præsentere et helt nyt produkt for golfspillere på alle niveauer i forbindelse med EM for herrelandshold i Silkeborg.

For øjnene af både tilskuere, spillere og ledere fra 16 forskellige lande demonstrerede de to opfindere, Martin Meldgaard Pedersen og Søren Moth Pedersen, prototypen af deres CleanKeeper, som de har sikret sig patent på.

CleanKeeper er et iværksætterprojekt, der gerne skulle resultere i masseproduktion og salg til golfbaner og private både nationalt og internationalt. Produktet er allerede i handlen med en leveringstid på tre uger.

Alle kender til betydningen af at have rengjorte jern på hele runden, nøjagtig som man vasker sin bold på teestederne. Men mulighederne er begrænsede, når det gælder jernene.

 

Automatisk starter

Den almindelige golfspiller, der ikke kan disponere over en caddie, nøjes med at rense sit jern i et håndklæde, selv om det ikke er tilstrækkeligt til at rense grooves på jernene, så man opnår den optimale kontakt med mulighed for at slå et slag med backspin.

Den optimale rengøring klarer CleanKeeper, der er en lille maskine til automatisk rensning af jernene.

Er man i nærheden af cleaning area ved klubhuset, kan maskinen fungere ved eltilslutning. Men det optimale er en maskine på teestederne, hvor den kan kobles til en solcelle. Den kan også installeres på en buggy og tilkobles bilens batteri.

Teknologien er så veludviklet på CleanKeeper, at den startes automatisk, når man bevæger jernet forbi fronten. Jernet kan rengøres uden brug af vand,

fordi børsterne er så stive, at de kommer helt ind i bunden af grooves – rillerne på jernet.

”Vi tror på, at der er et marked for salg af CleanKeeper til golfklubber både nationalt og internationalt”

Lavt prisniveau

Martin Meldgaard Pedersen er arkitekt og manden bag CleanKeeper fra idé til teknisk udvikling, mens partneren Søren Moth Pedersen er den rådgivende golfspiller i projektet med CleanKeeper.

-Vi tror på, at der er et marked for salg af CleanKeeper til mange golfbaner nationalt som internationalt. Men vi har også tilstræbt at holde prisniveauet så lavt, at mange private golfspillere føler sig fristet til at købe ”gaven til manden, der har alt”, siger Martin Meldgaard Pedersen.

De to initiativtagere forventer i den nærmeste fremtid at skulle demonstrere CleanKeeper rundt omkring i danske golfklubber og på golfmesser.

Priserne på CleanKeeper bliver 2.975 kr. for basismodellen til elnet, 2.775 kr. for buggymodellen og 3.475 kr. for solcellemodellen.

 

FAKTABOKS

CleanKeeper

CleenKeeper.dk, automatisk rengøring af golfjern.

Produktejere: Martin Meldgaard Pedersen og Søren Moth Pedersen

Pris: Basismodellen til elnet: 2.975 kr. Buggymodel: 2.775 kr. Solcellemodellen: 3.475 kr.



comments powered by Disqus