Afstemning

Skal du på golfrejse i løbet af vinteren?

votes: 5

80%
80 %  JA  4 votes

20%
20 %  NEJ   1 vote

 

Kalender

September - 2020
S M T O T F L
  01 02 03 04 05
06 07 08 09 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30  
Forside / Udstyr
01: Jakken forfra med den store rummelige brystlomme 02: Ryggen der tydeligt illustrerer de asymmetriske stretch syninger

Galvin Green

20.09.2013

Galvin Green har præsteret at producere en regnjakke, der både holder tør og fylder minimalt

Galvin Green er et svensk foretagende, der siden 1997 har produceret regntøj i uovertruffen kvalitet til golfspillere. De var de første til at introducere konceptet med multilayer, der gør det muligt at sammensætte de bedste materialer for den optimale ydelse.

2013 kollektionen er større end nogensinde, og farverne er klare og iøjnefaldende. Det større udvalg gør det nemmere at sammensætte de forskellige produkter, der ud over regntøj tæller windstoppere og almindeligt golftøj.

Acton-regnjakken er vandtæt, og med det mener Galvin Green helt seriøst vandtæt. Gore-tex holder kroppen tør uanset mængden, der kommer fra himlen. At Gore-tex er så effektivt skyldes, at det ikke er en imprægnering, men en membran, der fungerer som et mellemlag.

Rent teknisk er det en membran, der indeholder 1.4 milliard mikroskopiske porrer per kubik centimeter. Disse porrer er 20.000 gange mindre end en vanddråbe, men 700 gange større end et vand molekyle. Det gør, at alt vand holdes ude, men samtidig tillades huden at ånde og sveden transporteres væk fra kroppen.

Paclite-teknologien har den fordel at den fungere som windstopper og holder på varmen, men fylder ingenting når den er pakket sammen i bag’en. Materialet har stretch funktioner, der går i forskellige retninger forskellige steder i jakken for at sikre den største bevægelsesfrihed.

Acton jakken er justerbar flere steder. Ved manchetterne kan ærmerne strammes ind og kombineret med regnkanaler, ledes vandet væk fra hænderne. I livet kan jakken snøres ind med den indbyggede snor. I siderne kan man gøre jakken smallere, så den sidder mere tæt til kroppen. Den store brystlomme holder enten mobilen eller scorekortet tørt.

”Firmaet var først til at introducere konceptet med multilayer

Løfterne holder

Det er tydelig,t at Galvin Green har givet deres nye model et facelift i designet. Pangfarverne og de asymmetriske syninger giver Acton jakken et moderne look uden at miste sin elegante identitet. Linierne er knivskarpe og kontrastfarverne giver et flot farvespil.

Paclite stretch-materialet giver en stor frihed ved hvert sving, og det er så tyndt og let, at man nærmest ikke fornemmer at have den på. Den kan også foldes helt sammen, så den er let at medbringe overalt.

Ofte bliver man hurtig klam på kroppen ved brug af en regnjakke på en varm sommerdag med byger, men åndbarheden er fænomenal og kroppen føles tør selv efter en hel runde.

Mulighederne for individuel justering er et kæmpe plus, da det er en smagssag, hvor tætsiddende man ønsker jakken skal være. Blæser det en del, er det også rart den ikke flagrer om kroppen. Den høje krave er blød og behagelig og varmer nakken.

Det kan godt være, at Acton-jakken er dyr med sine 2.399,00 kr., men det er alle pengene værd at investere i Gore-tex teknologien. Man behøver ikke at spekulere på, om jakken er tæt, men man kan koncentrere sig fuldt ud om sit spil. GOLFavisen har testen jakken over flere runder i konstant regnvejr på hele runden og er kommet tør i mål hver gang.

Det moderne snit og de moderigtige farver betyder også, at man med fordel kan bruge den udenfor golfbanen. Og den er så slidstærk, at man er nødt til at forberede sig på at have den i mange år.

FAKTABOKS

Galvin Green AB
Sandvägen 7, SE-352 45 Växjö
Sweden
Tel: +46 (0)470 70 51 00
Fax: +46 (0)470 72 92 65

Email: denmark(at)galvingreen.com

Web: www.galvingreen.com

Test af model Acton regnjakke til mænd

Pris 2.399,00 kr.

Fås i farverne rød, blå, gul, sort og grøn

Vask ved 40 grader uden skyllemiddel og derefter i tørretumbler.



comments powered by Disqus